Krea-café

Elsker du at bruge dine kreative evner – men savner nogen at gøre det sammen med? Eller vil du gerne prøve kræfter med dine mere kreative sider? Så er Krea-café måske noget for dig. Vi inviterer til hyggeligt fællesskab omkring håndarbejde. Vi har materialer til mange forskellige projekter. Kom gerne med eget håndarbejde og få gode idéer fra andre. Vi laver både vores egne projekter, udsmykning af kirken og små ting til salg ved adventsmarkedet.

Eller kom bare til hyggeligt samvær og en snak over en kop kaffe m. kage. 
En mandag om måneden mødes vi i Sognegården kl. 14.00 – ca. 16.00.

Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding. Bare mød op. Alle er velkomne.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Elly Vestergaard på telefon 26 29 99 15.