Babysalmesang med barselscafé

Svogerslev Kirke tilbyder babysalmesang for babyer op til 12 mdr. og deres mor/far hver onsdag kl. 10.15 i kirken. Man kan starte, når man vil – der er ikke ”hold” – og man kan deltage alle de onsdage, man vil.

Det første vi erfarer, er hjertets slag og åndedrættets sus - en slags musik er det. Kirken tilbyder med babysalmesangen nogle væsentlige kvaliteter i det tidlige forældre/barn forhold, samtidig med at der sker en tilknytning til salmen, sangen og kirkens rum. 

Kom og syng med på salmer og sange, ledsaget af fagter og danse. Der kræves ingen særlig sangstemme for at være med. Alle børn elsker at høre netop deres mors eller fars stemme.

Efter babysalmesang i kirken, er man velkommen til barselscafé i Sognegården. Her er kaffe/the og evt. medbragte madpakker. Der er el-kedel og mikroovn til rådighed.

Det er hver onsdag kl. 10.15  i Svogerslev Kirke.
- i ugerne 43-45 er vi i Sognegården da kirkens orgel skal renoveres.

Planlagte aflysninger:
Uge 42 pga. ferie

Tilmelding kan ske til Signe Bech Schnedler på mail: organistsvogerslev@gmail.com eller på 24 65 15 27