Svogerslev Kirke tilbyder babysalmesang for babyer mellem 4-10 mdr.

Det første vi erfarer, er hjertets slag og åndedrættets sus - en slags musik er det. Kirken tilbyder med babysalmesangen nogle væsentlige kvaliteter i det tidlige forældre/barn forhold, samtidig med at der sker en tilknytning til salmen, sangen og kirkens rum.

Kom og syng med på salmer og sange, ledsaget af fagter og enkle sange og danse. Der kræves ingen særlig sangstemme for at være med. Alle børn elsker at høre netop deres mors eller fars stemme.

Næste hold starter mandag den 31. maj kl. 10.00 i sognegården.

Vi bærer mundbind når vi går og står, men ikke når vi sidder. Husk at holde afstand.
 

Marianne Elisabeth Søeborg står for babysalmesangen og modtager tilmeldinger på tlf: 26 59 28 10 eller me@l1.dk